og, som man siger, besk er døden.
Vel! Lykken, ser I, var mig føjelig;
og gamle fatum, han var bøjelig.
Det gik. Og da jeg selv var tøjelig,
så gik det stedse bedre, bedre.
Ti år derefter bar jeg navn
af Krøsus mellem Charlestowns rhedre.
Mit rygte fløj fra havn til havn;
jeg havde lykken inden borde —
Master Cotton
Hvad gjaldt trafiken?
Peer Gynt
Mest jeg gjorde
i negere til Karolina
og gudebilleder til Kina.
Monsieur Ballon
Fi donc!
Trumpeterstråle
For tusend, farbroer Gynt!
Peer Gynt
De finder nok bedriften svævende
på det tilladeliges pynt?
Jeg selv har følt det samme levende.
Jeg fandt den endog odiøs.
Men, De kan tro mig, først begyndt,
det holder hårdt at slippe løs.
Ialfald er det yderst svært
i slig en stor forretningsførelse,
der sætter tusender i rørelse,
at bryde ganske overtvert.
Det «overtvert» jeg kan ej lide,
men tilstår på den anden side,
at jeg har altid næret agt
for hvad man kalder konsekventserne;
og det, at overskride grænserne,
har stedse gjort mig lidt forsagt.
Desuden tog jeg til at ældes;
jeg nærmed mig mod femtiårene, —
fik efterhånden gråsprængt hår;
og skønt min helbred var fortrinlig,
så faldt den tanke dog mig pinlig:
hvem ved, hvor snart den time slår,
da jurykendelsen skal fældes
og skille bukkene fra fårene.
Hvad var at gøre? Standse farten
på Kina gik umuligt an.
Jeg fandt dog udvej, åbned snart en
forretning til på samme land.
Hver vår jeg guder exporterte;
hver høst jeg prester udklarerte,
forsynte dem med det fornødne,
som strømper, bibler, rum og ris —
Master Cotton
Ja, mod profit?
Peer Gynt
Naturligvis.
Det gik. De virked ufortrødne.
For hver en gud, hist over købt,
de fik en Kulier grundigt døbt,
så virkningen neutralisertes.
Missionens mark lå aldrig brak;
thi guderne, som kolportertes,
af presterne blev holdt i schak.
Master Cotton
Nå, men de afrikanske varer?
Peer Gynt
Der sejred også min moral.
Jeg indså, den trafik var gal
for folk i fremadskreden alder.
Man ved jo ej når fra man falder.
Og dertil kom de tusend snarer
fra vore filantropers lejr,
for ej at nævne kapringsfarer,
samt risiko af vind og vejr.
Alt dette sammenlagt vandt sejr.
Jeg tænkte: Peter, rev i sejlene;
se til, at du kan rette fejlene;
så købte jeg mig land i Syden,
beholdt den sidste kødimport,
som også var af prima sort.
De trivedes, blev blanke, fede,
så det var mig og dem en glæde.
Ja, jeg tør sige uden skryden,
jeg handled mod dem som en faer, —
hvad sine gode renter bar.
Jeg bygged skoler, for at dyden
bestandig kunde holdes på
et visst almindeligt niveau,
og påså strængt at ingenstunder
dens thermometer sank derunder.
Nu desforuden af de dele
jeg har mig ganske trukket ud; —
jeg har plantagen samt dens hele
besætning solgt med hår og hud.
På afskedsdagen gav jeg og
til små og store gratis grog,
så mænd og kvinder fik en rus,
og enkerne desuden snus.
Se, derfor håber jeg, såfremt
det ord ej er et mundsvejr blot:
hver den, som ej gør ondt, gør godt, —
så er min fortids fejlgreb glemt,
og jeg kan holde, mer end mangen,
med dyder mine synder stangen.
v. Eberkopf
(klinker med ham.)
Hvor det er styrkende at høre
et livsprincip i scene sat,
forløst fra theoriens nat,
urokket af det ydre røre!
Peer Gynt
(som under det foregående har stukket flittigt på flaskerne.)
Vi mænd fra Nord forstår at føre
vor krig igennem! Kunstens nøgle
i livets sag er simpelthen
at holde øret tæt igen
for indpas af en farlig øgle.
Master Cotton
Hvad for en øgle, dyre ven?
Peer Gynt
En liden en, en fult forførende
til det i et og alt afgørende.
(drikker igen.)
Hvad hele vove-kunsten gælder,
den kunst, at eje dådens mod, —
det er: at stå med valgfri fod
imellem livets lumske fælder, —
at vide visst, at alle dage
er ikke slut med stridens dag, —
at vide, dig står åben bag
en bro, som bære kan tilbage.
Den theori har holdt mig frem;
den har min hele vandel farvet;
og theorien har jeg arvet
fra slægten i min barndoms hjem.
Monsieur Ballon
De er jo norsk?
Peer Gynt
af fødsel, ja!
Men verdensborger af gemyt.
For hvad jeg har af lykken nydt,
jeg takke kan Amerika.
De vel forsynte bogreoler
jeg skylder Tysklands yngre skoler.
Fra Frankrig fik jeg mine veste,
min holdning og min skærv af ånd, —
fra England en arbejdsom hånd
og skærpet sans for eget bedste.
Af Jøden har jeg lært at vente.
Lidt hang til dolce far niente
jeg fra Italien fik i sending, —
og engang i en snever vending
jeg øged mine dages mål
ved bistand af det svenske stål.
Trumpeterstråle
(hæver sit glas.)
Ja, svenske stålet —!
v. Eberkopf
Stålets svinger
vi først og fremst vor hyldest bringer!
(de klinker og drikker med ham. Han begynder at blive hed i hovedet.)
Master Cotton
Alt dette her er såre godt; —
men, Sir, nu gad jeg vide blot,
hvad De med Deres guld vil gøre.
Peer Gynt
Hm; gøre? Hvad?
Alle fire
(rykker nærmere.)
Ja, lad os høre!
Peer Gynt
Nu, for det første gå på rejser.
Se, derfor tog jeg jer ombord
som selskabsbrødre i Gibraltar.
Jeg trængte til et danserkor
af venner om mit guldkalv-altar —
v. Eberkopf
Højst vittigt sagt!
Master Cotton
Men ingen hejser
sit sejl for blot og bart at sejle.
De har et mål, det kan ej fejle.
Og målet er —?
Peer Gynt
At blive kejser.
Alle fire
Hvad?
Peer Gynt
(nikker.)
Kejser!
Herrerne
Hvor?
Peer Gynt
I hele verden.
Monsieur Ballon
