(trykker kinden mod hendes mund.)
Se så; det var tak for skyds.
Husmandskonen
(kommer.)
Hvad? Peer! Nå, så er vi over
den tungeste sorg og nød!
Herregud, hvor godt hun sover —
eller er hun —?
Peer Gynt
Hys; hun er død.
(Kari græder ved liget. Peer Gynt går længe omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)
Peer Gynt
Få moer med ære begravet.
Jeg får friste at fare herfra.
Konen
Skal du langvejs fare?
Peer Gynt
Mod havet.
Konen
Så langt!
Peer Gynt
Og længer endda.
(han går.)
Fjerde handling
(På sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket middags- bord, solsejl og sivmatter. Længere inde i lunden hængende køjer. Udenfor land ligger en dampyacht med norsk og ameri- kansk flag. Ved stranden en jolle. Det er henimod solnedgang.)
(Peer Gynt, en smuk middelaldrende herre i elegant rejsedragt, med guldlorgnet på brystet, præsiderer som vært for bordenden. Master Cotton, Monsieur Ballon samt herrerne v. Eberkopf og Trumpeterstråle ifærd med at slutte måltidet.)
Peer Gynt
Drik, mine herrer! Er man skabt
til nydelse, så skal man nyde.
Der står jo skrevet: tabt er tabt,
og væk er væk —. Hvad må jeg byde?
Trumpeterstråle
Du er superb som vært, broer Gynt!
Peer Gynt
Jeg deler æren med min mynt,
med kok og stewart —
Master Cotton
Very well;
en skål for alle fires held!
Monsieur Ballon
Monsieur, De har en gout, en ton,
som nutildags kun sjelden findes
hos mænd, der lever en garçon, —
et visst, jeg ved ej hvad —
v. Eberkopf
Et vift,
et skær af frigjort åndsbetragtning
og verdensborgerdomsforpagtning,
et syn igennem skyens rift,
der ej af snever fordom bindes,
et præg af højere forklaring,
en ur-natur med livserfaring
på trilogiens top forent.
Ej sandt, Monsieur; så var det ment?
Monsieur Ballon
Jo, meget muligt; ikke ganske
så smukt det klinger i det franske.
v. Eberkopf
Ej was! Det sprog er og så stivt. —
Men hvis til fænomenet grunden
vi søge vil —
Peer Gynt
Så er den funden.
Det er fordi jeg ej er gift.
Ja, mine herrer, ganske klar
er tingen. Hvad skal manden være!
Sig selv; det er mit korte svar.
Om sig og sit han skal sig kære.
Men kan han det, som pak-kamél
for andres ve og andres vel?
v. Eberkopf
Men denne for- og i-sig-væren,
jeg lover, har Dem kostet strid —
Peer Gynt
Å ja såmen; i fordums tid;
men altid gik jeg bort med æren.
Engang var jeg dog ganske nær
i fælden fanget mod min vilje.
Jeg var en rask og vakker fyr;
og damen, som jeg havde kær, —
hun var af kongelig familje —
Monsieur Ballon
Af kongelig?
Peer Gynt
(henkastet.)
Af disse ætter,
De ved nok —
Trumpeterstråle
(slår i bordet.)
Disse adelstroll!
Peer Gynt
(trækker på skulderen.)
Forlagte højheder, som sætter
sin stolthed i, plebejerpletter
at holde væk fra stammens skjold.
Master Cotton
Gik så affæren overstyr?
Monsieur Ballon
Familjen var imod partiet?
Peer Gynt
Nej, tvertimod!
Monsieur Ballon
Ah!
Peer Gynt
(skånsomt.)
De forstår!
der gaves ting, som talte for
at få os snarest muligt viet.
Men, rentud sagt, det hele væsen
var mig fra først til sidst imod.
Jeg er i visse dele kræsen,
og helst jeg står på egen fod.
Og da nu svigerfader kom
forblommet frem med fordring om
jeg skulde skifte navn og stilling
og løse adelskabsbevilling,
samt mangt og meget højst usmageligt,
for ej at sige uantageligt, —
så trak jeg mig med anstand ud,
gav afslag på hans ultimatum —
og afkald på min unge brud.
(trommer på bordet og synes andægtig.)
Ja, ja; der råder dog et fatum!
På det vi mennesker kan lide;
og det er trøsteligt at vide.
Monsieur Ballon
Og dermed sagen var forbi?
Peer Gynt
Nej, jeg fik føle noget andet;
thi uvedkommende sig blanded
med høje ramaskrig deri.
Værst var familjens yngre lemmer.
Med syv af dem jeg fik duel.
Det var en tid, jeg aldrig glemmer,
skønt jeg gik ud deraf med held.
Det kosted blod; men dette blod
gier brev på min persons fordyrelse,
og peger styrkende imod,
som sagt, et fatums vise styrelse.
v. Eberkopf
De har et blik på livets gang,
der hæver Dem til tænker-rang.
Imens en slet og ret formener
ser hver for sig de spredte scener,
og aldrig ender med at famle,
forstår De alt til et at samle.
Med samme norm De alting måler.
De spidser til hver løs eragtning,
så hver og en går ud som stråler
fra lyset af en livsbetragtning. —
Og De har ingentid studeret?
Peer Gynt
Jeg er, som jeg Dem før har sagt,
en blot og bar autodidakt.
Methodisk har jeg intet lært;
men jeg har tænkt og spekuleret,
og læst mig til en del af hvert.
Jeg har begyndt i ældre alder;
da ved De jo, lidt tungt det falder
at pløje side op og ned
og tage ligt og uligt med.
Historien har jeg taget stykkevis;
thi mere fik jeg aldrig tid til.
Og da man jo i tunge tider
et noget visst må sætte lid til,
så tog jeg religionen rykkevis.
På den manér det bedre glider.
Man skal ej læse for at sluge,
men for at se, hvad man kan bruge —
Master Cotton
Se, det er praktisk!
Peer Gynt
(tænder en cigar.)
Kære venner;
betænk mit levnetsløb forresten.
Hvorledes kom jeg først til Vesten!
Som fattig karl med tomme hænder.
Jeg måtte slide sårt for føden;
tro mig, det faldt mig tidtnok svært.
Men livet, venner, det er kært;
