Peer Gynt
Du er dog en unge næsten.
Er du voksen?
Solvejg
Jeg gik ivåres til presten.
Peer Gynt
Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.
Solvejg
Jeg heder Solvejg. —
Og hvad heder du?
Peer Gynt
Peer Gynt.
Solvejg
(trækker hånden til sig.)
Å, kors da!
Peer Gynt
Hvad er det nu?
Solvejg
Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.
(går fra ham.)
Brudgommen
(trækker i sin moder.)
Moer, hun vil ikke —!
Moderen
Vil ikke? Hvad?
Brudgommen
Vil ikke, moer!
Moderen
Hvad?
Brudgommen
Lette på låsen.
Faderen
(sagte og arrig.)
Å, du var værd at bindes i båsen!
Moderen
Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.
(de går bortover.)
En gut
(som kommer med en hel sværm fra dansepladsen.)
Lidt brændevin, Peer?
Peer Gynt
Nej.
Gutten
Bare lidt?
Peer Gynt
(ser mørkt på ham.)
Har du noget?
Gutten
Det kunde nok hænde.
(trækker en lommeflaske frem og drikker.)
Ah! hvor det river! – Nå?
Peer Gynt
Lad mig kende.
(drikker.)
En anden
Nu får du også smage på mit.
Peer Gynt
Nej!
Den samme
Å, snak; vær nu ingen tåbe.
Drik du, Peer!
Peer Gynt
Så giv mig en dråbe.
(drikker igen.)
En jente
(halvsagte.)
Kom, lad os gå.
Peer Gynt
Er du ræd for mig, tøs?
En tredje gut
Hvem er ikke ræd for dig!
En fjerde
På Lunde
viste du jo hvad konster du kunde.
Peer Gynt
Jeg kan mer end som så,
når jeg først slår mig løs!
Første gut
(hviskende.)
Nu kommer han sig!
Flere
(slår kreds om ham.)
Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?
Peer Gynt
Imorgen —!
Andre
Nej, nu ikveld!
En jente
Kan du hekse, Peer?
Peer Gynt
Jeg kan mane fanden!
En mand
Det har bedstemoer kunnet
før jeg blev født!
Peer Gynt
Løgnhals! Hvad jeg kan,
kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nødd.
Den var ormstukken, ser I!
Flere
(leende.)
Det er grejdt at skønne!
Peer Gynt
Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt —
En i flokken
Men måtte derind?
Peer Gynt
Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej! I skulde hørt ham surre og rumle!
En jente
Nej, tænk!
Peer Gynt
Det var plent som en hører en humle.
Jenten
Har du ham endnu i nødden?
Peer Gynt
Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.
En gut
Så, du?
Peer Gynt
Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han! lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhændt, han; —
og stødt så skal han nu bruge slæggen —
En stemme fra flokken
Slog han fanden ihjæl?
Peer Gynt
Han slog som en mand.
Men fanden hytted sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.
Flere
Og smeden —?
Peer Gynt
Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldrig venner.
(almindelig latter.)
Nogle
Den ræglen er god!
Andre
Den er snart hans bedste!
Peer Gynt
Tror I, jeg digter ihob?
En mand
Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfaer —
Peer Gynt
Løgn! Det er hændt med mig!
Manden
Det er jo alting.
Peer Gynt
(med et slæng.)
Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.
(Skoggerlatter igen.)
En i flokken
Peer, rid lidt i luften!
Mange
Ja, kære Peer Gynt —
Peer Gynt
I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!
En ældre mand
Nu er han rivende gal.
En anden
Det fæ!
En tredje
Storskryder!
En fjerde
Løgnhals!
Peer Gynt
(truer mod dem.)
Ja vent, skal I se!
En mand
(halvdrukken.)
Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!
Flere
En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!
(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter.)
Brudgommen
(tæt indved ham.)
Du, Peer, er det sandt du kan ride i luften?
Peer Gynt
(kort.)
Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.
Brudgommen
Så har du vel også usynligheds-kuften?
Peer Gynt
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
