(vender sig fra ham. Solvejg går over tunet med Helga ved hånden.)
Peer Gynt
(mod dem; det lysner i ham.)
Solvejg! Å, det er godt du kommer!
(griber hende om håndledet.)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!
Solvejg
Slip mig!
Peer Gynt
Hvorfor?
Solvejg
Du er så vild.
Peer Gynt
Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!
Solvejg
(trækker armen til sig.)
Tør ikke.
Peer Gynt
Hvorfor?
Solvejg
Nej, du har drukket.
(går bortover med Helga.)
Peer Gynt
Den, som havde sit knivsblad stukket
tvers igennem dem, – en og hver!
Brudgommen
(puffer ham med albuen.)
Kan du ikke hjælpe mig ind til bruden?
Peer Gynt
(tankespredt.)
Bruden? Hvor er hun?
Brudgommen
På stabburet.
Peer Gynt
Nå.
Brudgommen
Å, du, Peer Gynt, du får friste på!
Peer Gynt
Nej, du får være min hjælp foruden.
(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)
Ingrid på stabburet!
(nærmer sig Solvejg.)
Har du betænkt dig?
Solvejg vil gå; han træder ivejen.)
Peer Gynt
Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.
Solvejg
(hastigt.)
Det gør du ikke; det er ikke sandt!
Peer Gynt
Jo! Og så er jeg lidt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!
Solvejg
Tør ikke nu, om jeg vilde!
Peer Gynt
Hvem er du ræd for?
Solvejg
Mest for faer.
Peer Gynt
Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Hvad? – Nå, svar!
Solvejg
Hvad skal jeg svare?
Peer Gynt
Er faer din læser?
Er ikke du og moer din med?
Nå, vil du svare!
Solvejg
Lad mig gå i fred.
Peer Gynt
Nej!
(dæmpet, men hvast og skræmmende.)
Jeg kan skabe mig om til en trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
så må du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende æder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; —
jeg skal bide dig over lænder og ryg —
(slår på engang om og beder som i angst):
Dans med mig, Solvejg!
Solvejg
(ser mørkt på ham.)
Nu var du styg.
(går ind i stuen.)
Brudgommen
(kommer drivende igen.)
Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!
Peer Gynt
Kom!
(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)
Køgemesteren
(til smeden, som er fremmest i flokken.)
Hold fred!
Smeden
(trækker trøjen af.)
Nej, nu skal her æskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.
Nogle
Ja, lad dem nappes!
Andre
Nej, bare skændes!
Smeden
Næver må til; her båder ej ord.
Solvejgs fader
Styr dig, mand!
Helga
Vil de slå ham, moer?
En gut
Lad os heller gøgle med
alle hans løgne!
En anden
Sparke ham af laget!
En tredje
Spytte ham i øjne!
En fjerde
(til smeden.)
Stikker du op, du?
Smeden
(kaster trøjen fra sig.)
Øget skal slagtes!
Indflytterkonen
(til Solvejg.)
Der kan du se hvor den tomsing agtes.
Åse
(kommer med en kæp i hånden.)
Er sønnen min her? Nu skal han ha'e stryg!
Nej, hvor inderligt jeg skal dænge ham!
Smeden
(brætter skjorteærmene op.)
Til slig en krop er påken for myg.
Nogle
Smeden vil dænge ham!
Andre
Flænge ham!
Smeden
(spytter i hænderne og nikker til Åse.)
Hænge ham!
Åse
Hvad! Hænge min Peer! Ja, prøv om I tør; —
Åse og jeg, vi har tænder og klør!
Hvor er han?
(råber henover tunet.)
Peer!
Brudgommen
(kommer løbende.)
Å, Guds død og plage!
Kom, faer og moer, og —!
Faderen
Hvad er ivejen?
Brudgommen
Tænk, Peer Gynt —!
Åse
(skriger.)
Har de taget ham afdage?
Brudgommen
Nej, Peer Gynt —! Se, opover hejen —!
Mængden
Med bruden!
Åse
(lader kæppen synke.)
Det ubæst!
Smeden
(som himmelfalden.)
I bratteste fjeldet
klyver han, ja-Gud, på gedens vis!
Brudgommen
(grædende.)
Han bær' hende, moer, s
om en bær' en gris!
Åse
(truer op til ham.)
O, gid du faldt ned og —!
(skriger i angst.)
Træd varsomt i hældet!
Hægstadbonden
(kommer barhovedet og hvid af vrede.)
Jeg tager hans liv for det bruderov!
Åse
Å, nej Gud straffe mig om I får lov!
