Manden
Bedst var det, I så ham i galgen hænge.
Åse
(skriger.)
Kors i Jesu navn!
Manden
Under mestermands hænder
tør ske, at hans sind sig til anger vender.
Åse
(fortumlet.)
Å, I snakker mig snart i svime!
Vi må finde ham!
Manden
Frelse hans sjæl.
Åse
Og krop!
Sidder han i myren, må vi drage ham op;
er han bergtagen, må vi efter ham kime.
Manden
Hm! – Her er fævej —
Åse
Gud lønne jer rigt,
at I hjælper mig tilrette!
Manden
Det er kristenpligt.
Åse
Tvi; da er de hedninger, alle de andre!
Der var ikke en, som med vilde vandre —
Manden
De har kendt ham for godt.
Åse
Han var dem for gild!
(vrider hænderne.)
Og tænk, – og tænk, hans liv står på spil!
Manden
Her er spor af mandefod.
Åse
Her må vi lede;
Manden
Under sæteren vor vil vi flokken sprede.
(han og konen går foran.)
Solvejg
(til Åse.)
Fortæl mig lidt mere.
Åse
(tørrer øjnene.)
Om sønnen min?
Solvejg
Ja; —
alting!
Åse
(smiler og knejser med nakken.)
Alting? —
Træt blev du da!
Solvejg
Før blir I træt af talen at føre,
end jeg af at høre.
(Lave træløse højder opunder fjeldvidden; tinder længere borte. Skyggerne falde lange; det er sent på dagen.)
Peer Gynt
(kommer i fuldt sprang og standser i bakken.)
Hele sognet er efter i flok!
De har væbnet sig både med rifle og stok.
Fremst kan en høre
Hægstadgubben tude. —
Nu spørges det vidt, at Peer Gynt er ude!
Det er noget andet end at baske med en smed!
Det er liv! En blir bjørn i hvert et led.
(slår om sig og springer ivejret.)
Bryde, vælte, stemme fossen imod!
Slå! Rykke furuen op med rod!
Det er liv! Det kan både hærde og højne!
Til helved med alle de vasne løgne!
Tre sæterJenter
(løber over bakkerne, skrigende og syngende.)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak!
Vil I sove i armene vore?
Peer Gynt
Hvem skriger I efter?
Jenterne
Efter trold! Efter trold!
Første jente
Trond! Far med lempe!
Anden jente
Bård! Far med vold!
Tredje jente
I sælet står alle koverne tomme!
Første jente
Vold er lempe!
Anden jente
Og lempe er vold!
Tredje jente
Fattes der gutter, en leger med trold!
Peer Gynt
Hvor er gutterne da?
Alle tre
(skoggerleende.)
De kan ikke komme!
Første jente
Min kaldte mig både for kærest og frænke.
Nu er han gift med en halvgammel enke.
AndEn jente
Min mødte en tatertøs nord i lien.
Nu traver de to på fantestien.
Tredje jente
Min tog løsungen vor afdage.
Nu står hans hoved og griner på en stage.
AndEn jente
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! Vil I sove i armene vore?
Peer Gynt
(står med et spring imellem dem.)
Jeg er tre hoders trold,
og tre jenters gut!
Jenterne
Er du slig karl, du?
Peer Gynt
I får dømme til slut!
Første jente
Til sælet! Til sælet!
Anden jente
Vi har mjød!
Peer Gynt
Lad den flomme!
Tredje jente
Denne lørdagsnat skal ingen kover
stå tomme!
Anden jente
(kysser ham.)
Han gnistrer og sprutter som glohede jernet.
Tredje jente
(ligeså.)
Som barneøje fra svarteste tjernet.
Peer Gynt
(danser i flokken.)
Hugen sturen og tanken kåd.
I øjet latter; i halsen gråd!
Jenterne
(gør lange næser mod bergnuterne, skriger og synger.)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! – Fik I sove i armene vore?
(de danser bortover højderne med Peer Gynt imellem sig.)
(Mellem Ronderne. Solnedgang. Skinnende snetoppe rundt om.)
Peer Gynt
(kommer yr og forvildet.)
Slot over slot sig bygger!
Hej, for en skinnende port!
Stå! Vil du stå! Det rygger
længer og længere bort!
Hanen på fløjen løfter
vingerne sine til flugt; —
alt blåner sig bort i kløfter,
og berget er låst og lukt. —
Hvad er det for stammer og rødder,
som vokser af åsens spræk?
Det er kæmper med hegrefødder!
Nu dåner de også væk.
Det vimrer, som regnbustrimer;
det skær mig i sind og syn.
Hvad er det, som langvejs kimer?
Hvad vægt på mit øjenbryn!
Hu, hvor det værker i panden. —
En brændende glohed ring —!
Jeg kan ikke mindes, hvem fanden
der bændte mig den omkring!
(segner ned.)
Flugt over Gendin-eggen.
Digt og forbandet løgn?
Opover bratteste væggen
med bruden, – og drukken et døgn;
jaget af høg og af glenter,
truet af trold og sligt,
turet med galne jenter; —
løgn og forbandet digt!
(stirrer længe opad.)
Der sejler to brune ørne.
Mod sør går de vilde gæs.
Og her skal jeg traske og tørne
i mudder og søl tilknæs!
(springer ivejret.)
Jeg vil med! Jeg vil vaske mig ren i
de hvasseste vindes bad!
Jeg vil højt! Jeg vil dukke mig ven i
det skinnende døbefad!
Jeg vil ud over sæterbøen;
jeg vil ride mig skær tilsinds;
jeg vil fram over salte sjøen,
og højt over Engellands prins;
Ja, glan kun, I unge Jenter;
min færd kommer ingen ved;
det er ikke gavn at I venter —!
Jo, kanske jeg svipper derned. —
Hvad nu da? De brune ørne —?
